• 01

  • 26

  • 27

  • 25

  • 24

  • 23

  • 21

  • 22

  • 20

  • 19

  • 17

  • 18

  • 16

  • 15

  • 14

  • 12

  • 13

  • 11

  • 10

  • 09

  • 07

  • 08

  • 06

  • 05

  • 04

  • 03

  • 02

“Et stærkt anarkistisk islæt og 70’ernes idealer om frihed og menneskelighed”

Et anarkistisk festfyrværkeri Fri fantasi, kreativitet og manglende respekt for autoriteter er kendetegn for sambaorkestret A banda. Det vinder genklang hos deres publikum, og skaber en euforisk musikoplevelse for alle parter

”Vi er ikke noget autoritært og stramt organiseret orkester, det ville sågu være synd at sige,” griner Palle Nielsen, som er medstifter og alderspræsident i sambaorkestret A banda, som han har beriget med tonerne fra sin tenorsaxofon i ikke mindre end 27 år.

Vi befinder os i baglokalet i Operaen på Christiania, hvor A banda forbereder sig til aftenens show. Stemningen i rummet er ganske rigtigt temmelig løssluppen og lettere kaotisk: Mennesker, der råber i munden på hinanden og slår sig på lårene af grin.

Farvestrålende kostumer og bannere, der flyver igennem lokalet, akkompagneret af vilkårlige trommefanfarer fra de tilstedeværende musikere. Gratis øl til alle mand og begejstrede udbrud af gensynsglæde, når en nytilkommer træder ind af døren.

”A banda har altid haft et stærkt anarkistisk islæt. Vi har selvfølgelig den organisation og struktur, som er nødvendig for at vi kan fungere og koordinere vores aktiviteter. Men derudover er det liv, fri fantasi og kreativitet, der styrer i gruppen” siger Palle.

Han fortæller, at mange af A bandas medlemmer er ”nogle gamle hippier”, som holder fast i 70’ernes idealer om frihed og menneskelighed; det er ikke kommercielle og profitable shows, der er i højsædet, men derimod ønsket om at deltage i et hyggeligt og kreativt fællesskab.

Redde hele verden
A bandas anarkistiske tilgang til at få et stort og spraglet sambaorkester til at fungere, er en tilgang, som virker. Det har den i hvert fald gjort lige siden gruppen blev dannet i 1982 i forbindelse med det første pinsekarneval i København. ”Det var tider,” siger Palle med et drømmende udtryk i øjnene. ”Vi var fuldstændig euforiske dengang, fordi at det hele var så nyt og anderledes. Solen skinnede og alt var fantastisk.

Vi troede jo, at vi kunne redde hele verden,” siger han med et glimt i øjet. Allerede i starten af 80’erne begyndte A banda at arrangere jævnlige rejser til Brasilien, for at hente musisk inspiration. ”Dengang handlede det bare om at opleve og indtage verden, så vi havde rygsække på ryggen, sov i køjesenge og spillede alle mulige steder.

Men med tiden er vores ture blevet mere og mere luksuriøse, så nu har vi både dobbeltværelser og aircondition,” siger Palle. De seneste mange år har A banda rejst til Brasilien hvert andet år. Faktisk står en ny rejse lige for døren, idet gruppen her til Februar atter drager mod sydens sol og sommer, for bl.a. at deltage i et stort karneval i Nordbrasilien. De skal også optræde andre steder, hvor de oftest spiller for kost og logi. Udover inspirationen fra de brasilianske interessefæller, spiller rejserne en central rolle i at skabe og genskabe stærke venskaber og sammenhold i gruppen. ”Man kommer enormt tæt på hinanden, når man rejser sammen og deler så mange forrygende oplevelser. Og så har vi det bare enormt sjovt – du kan tro, at jeg har mange gode historier om folk fra A banda,” siger Palle og peger over på en gut, som står og griner over hele hovedet. ”Ham der, han lavede fx engang et fantastisk show på en af vores ture, hvor han blæste kondomer op over hovedet og jonglerede med strømper.”

Sjov og ballade
Der er ingen tvivl om, at dét at have det hyggeligt og sjovt sammen, spiller en central rolle for A banda. Bortset fra at gruppen øver hele året rundt, arrangerer de også årlige weekendture, hvor de tager rundt til forskellige steder i landet, for at dedikere sig fuldstændig til musikken og hinanden. Desuden holder de julefester og sommerfester, hvor de laver en masse sjov og ballade.

”Til vores sommerfester har vi en årlig medaljeuddeling, hvor vi præmierer personer fra orkestret til forskellige typer af ris og ros. Et år var der fx en person, som fik en medalje, for at være længst bagud med kontingentet. Og i år har jeg indstillet Lotte til en medalje for hendes entusiasme, fordi hun havde meldt sig til jubilæumsudvalget, selvom det er halvandet år siden vi havde jubilæum. Det er da hylende morsomt,” griner Palle og tilføjer, at A banda helt klart er et sted for folk, som holder af at være sammen med andre mennesker.

Det stærke sammenhold i A banda vinder genklang i deres shows og musik. Da orkestret går på scenen, denne aften i Operaen, ligner de et sprudlede fyrværkeri af fest og farver. Musikerne blæser et brag af smukke, eksotiske melodier ud i lokalet, som næsten får taget på den gamle forsvarsbygning til at lette, og danserne tryllebinder de begejstrede tilskuere med deres vuggende hofter og imponerende kostumer.

A banda slutter af med at udlove tre flasker champagne, til de af publikum, som danser allerbedst og allermest vildt, hvorefter hundredvis af glade mennesker stormer ud på dansegulvet, hvor festen fortsætter til den lyse morgen.

Meget kan man sige om A banda, men én ting står lysende klart – de forstår så sandelig at skabe en fest.