Batucada, Samba Reggae, frevo, maracatu, afoxe, baiao, merengue, funk

Stilarter og varianter af samba

Afroxê

Oprindelse i Bahia, og er et navn for to ting: en social og religiøs gruppe, der optog under karneval, og en rytme, der anvendes i disse gade parader og i ceremonier for orixas (en shaker instrument – perler på en lille græskar, der er rystet af sin tynde hals).

Axe

En musikalsk stil med slagtøj fra den nordlige del af Brasilien, der ikke anses for at være samba, men er relateret. Den har sine rødder fra Afrika.

Batucada (standard samba)

Samba spilles med en rytmesektion, hvor grundrytmen markeres med surdo eller tantã. Det lille strengeinstrumentet cavaquinho udgjør en vigtig del af det harmonisk-rytmiske element, og håndtrommen pandeiro har en udfyldende rolle i det rytmiske mønster. Andre instrument er guitaren, ofte en guitarvariant med 7 strenge, som spiller kontrapunktiske baslinjer. Batucada er et ord, der anvendes i Brasilien som betyde en samba jam session.

Baião

Baião kommer også fra nordøstbrasilien, men er anderledes rolig og besi ndi g. Rytmen er ‘opfundet’ af den store harmoni kaspiller Luiz Gonzaga i midten af 40’erne, og den er karakt er i stisk ved en kraftig betoning lige-før 2-slaget i en 2/4-dels takt, nemlig på 1-og-. Ligesom forro spilles baião også traditionelt af en trio nordestino.

Bossa Nova

En stil der opstod i 1960’erne som en blanding af amerikansk jazzharmonik og samba. De vigtigste ophavsmænd til stilen var komponisten Tom Jobim, digteren Vinícius de Moraes og guitaristen og sangeren João Gilberto. Sistnævnte havde en lavmælt og indadvendt sangstil. der inspirerede mange senere brasilianske artister, som eksempelvis Caetano Veloso, Gilberto Gil og Marisa Monte. Bossa Nova fik et verdensomspændende gennembrud med indspilningen “The Girl from Ipanema” i 1962. Bossa nova er en blanding af den langsomme og romantiske samba-canção (sang-samba) med amerikanske jazzharmonier og en meget ‘cool’ sangstil. Bossa nova opstod i 50’erne som en del af en ny intellektuel bevægelse, og den er mere indadvendt og meditativ end samba. Den blev derfor aldrig rigtig folkelig populær, og folkene bag bossa nova’en, Tom Jobim med flere, blev anklaget for “amerikanisme” og “upatriotisme”, ak ja. Den har dog alligevel hængt godt ved siden – ikke mindst som bar- og hyggemusik.

Frevo

Frevo er en up-tempo, nordøstbrasiliansk dansemusik. Rytmen er som en hektisk march, fuld fart over feltet med vilde blæser riffs og kogen de trommer.

Forró

Forró er nordøstbrasiliansk musik, landlig, folkelig og ligetil. Den spilles af den såkaldte trio nor dest i no, der best år af harmonika, triangel og zabumba. Zabumba er nærmest en slags march-stortromme, der dog spilles vandret liggende (altså trommen). Forro spilles i et rimelig hurtigt tempo med en solid markering på 1-slaget.

Partido alto

Dette er en variant af samba med mere markeret brug af pandeiroen og mere fokus på rytmikken. Melodiene i Partido alto er altid i dur, og som regel delt op i refræn og vers. Versene er som regel improviserede.

Pagode

En populær form som opstod i sattelitbyerne til Rio de Janeiro, og som i dag er en af de dominerende musikformer i Brasilien. Genren blev populær i 1980’erne med indførelsen af instrumenterne banjo, tantã og repique, i tillæg til cavaquinho, guitar og pandeiro. I dag er det almindeligt at anvende elektriske instrument som el-gitar, el-bas og keyboard, i tillægg til trommesæt, som ikke har været almindelig i traditionel samba. Pagode-artister optræder ofte på brasiliansk TV, som regel med dansere som en del af sceneshowet.

Samba de breque

En variant, hvor teksten var historier som artisten til dels sang, til dels fremførte som dialoger.

Samba-Canção

En variant som har vært meget udbredt på brasilianske radiostationer. Stilen er præget af romantiske tekster og en rolig rytme, og været påvirket af mexikansk bolero og amerikanske ballader.

Samba-choro

Samba-choro er samba blandet med stilarten choro. Choro spilles af 6- og 7- strengede guitarer, cavaquinho og et blæser instrument, gerne en klarinet. Choro er let musik, mere sorgløs end samba, og den har ofte pudsige melodispring og breaks.

Samba de salão

Samba de salão, salon-samba, en mere letflydende og ‘moderne’ samba end partido alto, og mere i nstrumental t baseret, dvs. med bas, klaver, trommesæt og blæsere. Til indendørs dansebrug.

Samba-Enredo

Samba-Enredo er den variant, der spilles på sambaskolerne under karnevalsoptogene. Teksterne i samba-enredo fortæller som regel en historie som bliver illustreret af sambaskolens forestillingen under paraden i Sambodromen. Melodien bliver som regel sunget af en mand, akkompagneret af en cavaquinho og af hele sambaskolens trommeorkester. Dette giver et komplekst og intenst lydbillede, som også er kendt som batucada.

Samba-reggae

En stil som opstod i Bahia i slutningen af 1980’erne. Samba-reggae er fra det nordøstlige Brasilien og hører ikke til i gruppen af traditionel samba på trods af navnet, fordi grundtakten er en anden end sambaens. Samba-reggae er det nyeste skud på fusionstræet, en blanding af reggae og samba. Samba-reggae stammer også fra Salvador, Bahia og er kendt fra Paul Simons “Obvious Child” (på Rhythm of the Saints). Samba-reggae spilles både som gademusik med hovedvægten på en stor trommegruppe, som i gadesamba, og i mindre (og elektriske) besætninger.

Samba rock (funk)

En nyere variant med indslag af funk og soul.

Timbalada

En musikalsk rytmisk stil med slagtøj fra den nordlige del af Brasilien, der ikke anses for at være samba, men er relateret. Det også har sine rødder fra Afrika.