• 01

  • 17

  • 16

  • 15

  • 14

  • 13

  • 12

  • 11

  • 10

  • 09

  • 08

  • 07

  • 06

  • 05

  • 04

  • 03

  • 02

Update Required To play the media you will need to either update your browser to a recent version or update your Flash plugin.

Samba er en brasiliansk musikgenre. I Brasilien er samba er den mest udbredte musikgenre af afrikansk ophav. Centrale instrumenter i sambamusik er pandeiro, cavaquinho, guitar og en række percussions instrumenter. Ordet “samba” antages at stamme fra angolanske ord “semba”, der er navnet på en traditionel dans.

Samba musikken i Danmark har været dyrket fast siden start 1980’erne og er i dag en dyb fastgroet del af det danske musik kulturliv, som dyrkes af rigtig mange. Denne oprindelige brasilianske gade musik en en helt unik ting det gælder samspil. Samba kan spilles af få op op til hundredvis. Et batteria her i Danmark, ligger typisk imellem 10 til op 50 musikere fordel på diverse instrumenter. På disse sider finde du lidt information og introduktion og måske få en fornemmelse bag magien. Først og fremmeste er Samba musikken uden tvivl forbundet med masser af livsglæde. Der findes forskellige stilarter og variationer i Sambaen, hvor i Danmark er Batucada’en den mest udbredte.

Historie

Sambaen opstod formodentlig i delstaten Bahia i det nordøstlige Brasilien, og musikgenren er fortsat en del af musiktraditionen i området. På trods heraf anses sambaen for at være en musikform, der opstod i Rio de Janeiro i begyndelsen af 1900-tallet, på grund af den store mængde slaver, der migrerede fra Bahia til kaffeplantagerne i delstaten Rio. Andre genrer som maxixe og lundu anses som forløbere for sambaen.

Den første indspilning af samba anses af være pladen “Pelo Telefone”, der blev indspillet i 1916. Sangen blev meget populær, og bidrog til at musikgenren blev kendt udenfor Rio-området.

I 1930’erne blev den første sambaskole stiftet af en gruppe musikere under ledelse af Ismael Silva. Den fik navnet Deixa Falar, og bidrog til at tilpasse formen, således at den nemmere kunne benyttes som parademusik under karnevalet. En anden central person var komponisten og tekstforfatteren Noel Rosa, der opnåede stor popularitet med samba som udtryksform. Samtidig blev musikken spredt over hele landet via radio, og under Getúlio Vargas’ præsidentperiode opnåede sambaen en tilnærmet status som Brasiliens “officielle” musik.

I de følgende år udviklede sambaen sig i flere retninger, fra den lavmælte samba canção til de store trommeorkestre som anvendes i sambaskolene. En af disse nye varianter var bossa nova, der opstod blandt musikere hovedsagelig af middelklassebaggrund, bland andre João Gilberto og Antonio Carlos Jobim. I 1960’erne begyndte bossa nova-musikere at indsamle og genoplive den ældre sambatradition. I 1970’erne blev der spillet meget samba på de brasilianske radiostationer med musik af kunstnere og artister som Martinho da Vila, Clara Nunes og Beth Carvalho.

Efter en periode på i begyndelsen af 1980’erne, hvor radionstationerne focuserede mere på discomusik og brasiliansk rock end på sambamusikken, kom sambaen tilbage i en ny variant med navnet pagode. Stilen opstod i Rio de Janeiros sattelitbyer og var præget af et mere folkeligt sprog og instrumentering i form af banjo og tantã. Kendte artister indenfor denne genre er Zeca Pagodinho, Almir Guineto, Grupo Fundo de Quintal, Jorge Aragão og Jovelina Pérola Negra.