Karneval i Danmark

“…en ’verden vendt på hovedet’, hvor alle tabuer for en tid blev nedbrudt…”

I norden og Europa er karnevals/samba-kulturen i dag spillevende og voksende

Karneval er et fremragende eksempel på tværkulturel udveksling, der startede for flere hundrede år siden. Karnevalet findes i mange afskygninger og binder tråde til snart sagt alle verdensdele. Karnevalet som en fest, hvor man udklædt drager i optog er kendt længe før vores tidsregning.

Menneskets ønske om at forklæde sig og spille en anden rolle end den daglige, var og er stadig til en vis grad almindelig i de fleste kulturer. Men oprindeligt var karnevalet en romersk-katolsk, og dermed europæisk tradition, som spanierne og portugiserne tog med sig til Amerika. På italiensk betyder Carne vale noget i retning af ’farvel til kød’, og karnevalsfesten var en festlig optakt til den faste, som katolikkerne praktiserede i 40 dage op til påske.

I Fasteperioden burde man som asketerne spæge sig selv og gennemgå kropslig og åndelig renselse, men inden, nemlig til Karnevalet, hengav man sig til kødets lyster og farverige fester. Under karnevalet var det nemlig helt lovligt for en tid at dyrke det dyriske og ukultiverede.

Karnevalet er generelt blevet opfattet som en nødvendig foranstaltning, en ventil, hvor folket fik mulighed for at slippe årets hæmninger, begær, vrede og aggressioner for at give sig hen i den hæmningsløse grænseløshed. Karnevalet illustrerer en ’verden vendt på hovedet’, hvor alle tabuer for en tid blev nedbrudt, og hvor spottende optog gældfrit kunne parodiere præsteskabet og kirkens hykleri.

Karneval i Brasilien
Ordet ”samba” kalder nok hos de fleste billeder frem fra det kæmpestore årlige karneval i Rio De Janeiro, Brasilien, der af og til vises klip fra på TV. I Brasilien er karnevalet en eksotisk blanding af katolske, indianske, og afrikanske skikke. Men først og fremmest er det en intens og sanselig, sydende folkelighed. Det er både de forførende sambaoptog på Sambadromen og spontane fester i gaderne og på strandene.

Disse gadefester går i dag under navnet Blocos eller bandas. Det er gadeprocessioner af indbyggerne, de er åbne for alle og afhænger af befolkningens eget initiativ. I modsætning til de famøse parader på Sambadromen, blæser disse blocos eller bandas mere eller mindre på stil, disciplin, priser og planlægning, og giver sig i stedet hen til karnevalets i dets reneste og mest oprindelige form- nemlig til den spontane samba, – rebelsk og dynamisk gadedans.

På Sambadromen slår samba-paraderne deres farverige folder. Sambadromen er groft sagt en tosporet motorvej, der er ca. 1 kilometer lang og tilbygget med tribuner, hvor de helt store sambaskoler konkurrerer om at vinde årets pris for bedste tema, samba, sang, kostumer, paradevogne og optog. Op mod 1 million turister menes at komme til Brasilien og Rio hvert år for at deltage i det, der i folkemunde kaldes verdens bedste, og største fest med samba, strudsefjer og sjusser til op over begge ører.

Karneval i Danmark
Karnevalet bredte sig i Danmark i starten af firserne, hvor folk spontant udklædt greb en ’ko-klokke’ og løb ud i gaderne for at tilslutte sig de store optog gennem Århus, Ålborg og København. Hvor karnevalet i Århus hurtigt afgik ved døden, fortsatte især grupper i København og Ålborg ufortrødent med at udvikle denne tradition. Også vidt omkring i norden og Europa er karnevals/samba-kulturen i dag spillevende og voksende.

Form og indhold har ændret sig igennem årene, blandt andet med stadig større international deltagelse, samt langt flere og bedre organiserede samba-skoler/grupper. Karnevalsoptogene igennem byerne er en meget festlig og dermed fastholdt tradition. Derudover udfoldes karnevalsaktiviteterne typisk i centralt beliggende parker og lignende offentlige arealer, med telte, sceneoptræden mm. Karnevalsoptogene var/er anført af samba-skoler/grupper enten etableret til lejligheden, eller som permanent organiseret sambagruppe

I Danmark adskiller vi fastelavn fra karneval. Karnevalet afholdes om foråret, typisk omkring pinse. Karnevalet i København blev genoplivet i 90’erne med en ny og mere ambitiøs profil, der har gjort det til en af de vigtigste festivaler for verdensmusik i Danmark. De to store karnevaler i Danmark er København og Ålborg. Karnevalet giver os en vidunderlig mulighed for at komme i kontakt med vores rødder.. og hinanden.

Hvad er Samba?
Brasilien er både musikalsk og kulturelt en verden så stor at udforske. Af snesevis af forskellige musikgenrer er samba blot én. Samba-reaggae, maracatu, frevo, forro og samba de roda er blot nogle af de mange genrer der kan opleves – også på den danske scene.

Melodisk/rytmisk og spirituelt er brasiliansk musik en sammensmeltning af europæisk (portugisisk), indiansk og afrikansk kultur-tradition, som gennem århundreder har udviklet sig til de former den har i dag.

I udtryk; fra den bløde og kælne samba, over den hektisk opskruede og sprudlende frevo, til de seje, stolte samba-reaggae samt maracatu med stærk afro-brasiliansk indflydelse.

Alle genrer kan opleves i talrige variationer m.h.t. intensitet, tempo og ”funky” elementer. Ligeledes varieres der m.h.t. instrumentering fra rent trommebaseret samba, til samba med sang, blæsere, strengeinstrumenter, keyboards m.fl. (akustisk/elektrisk). Og så synges der rigtig meget! Ligesom musikken og dansen er dybt indflettet i dagliglivet for brasilianerne, er også religionen.

Candomblé, som er troen på en blanding af afrikanske guder og katolicisme, er også en integreret del af musikken og kulturen for store dele af den brasilianske befolkning, hvilket særligt genrer som samba-reaggae og maracatu bærer præg af.

Historie
Sambaen opstod formodentlig i delstaten Bahia i det nordøstlige Brasilien, og musikgenren er fortsat en del af musiktraditionen i området. På trods heraf anses sambaen for at være en musikform, der opstod i Rio de Janeiro i begyndelsen af 1900-tallet, på grund af den store mængde slaver, der migrerede fra Bahia til kaffeplantagerne i delstaten Rio. Andre genrer som maxixe og lundu anses som forløbere for sambaen.

Den første indspilning af samba anses af være pladen “Pelo Telefone”, der blev indspillet i 1916. Sangen blev meget populær, og bidrog til at musikgenren blev kendt udenfor Rio-området.

I 1930’erne blev den første sambaskole stiftet af en gruppe musikere under ledelse af Ismael Silva. Den fik navnet Deixa Falar, og bidrog til at tilpasse formen, således at den nemmere kunne benyttes som parademusik under karnevalet. En anden central person var komponisten og tekstforfatteren Noel Rosa, der opnåede stor popularitet med samba som udtryksform. Samtidig blev musikken spredt over hele landet via radio, og under Getúlio Vargas’ præsidentperiode opnåede sambaen en tilnærmet status som Brasiliens “officielle” musik.

I de følgende år udviklede sambaen sig i flere retninger, fra den lavmælte samba canção til de store trommeorkestre som anvendes i sambaskolene. En af disse nye varianter var bossa nova, der opstod blandt musikere hovedsagelig af middelklassebaggrund, bland andre João Gilberto og Antonio Carlos Jobim. I 1960’erne begyndte bossa nova-musikere at indsamle og genoplive den ældre sambatradition. I 1970’erne blev der spillet meget samba på de brasilianske radiostationer med musik af kunstnere og artister som Martinho da Vila, Clara Nunes og Beth Carvalho.

Efter en periode på i begyndelsen af 1980’erne, hvor radionstationerne focuserede mere på discomusik og brasiliansk rock end på sambamusikken, kom sambaen tilbage i en ny variant med navnet pagode. Stilen opstod i Rio de Janeiros sattelitbyer og var præget af et mere folkeligt sprog og instrumentering i form af banjo og tantã. Kendte artister indenfor denne genre er Zeca Pagodinho, Almir Guineto, Grupo Fundo de Quintal, Jorge Aragão og Jovelina Pérola Negra.