Samba Revyerne 1994-1996

“Ren skolekomedie, linsesuppe og hjemmebagte flutes”
Tekst af Sofie Levy

Sambarevyen blev afhold 94-95-96.
Den første blev opført i beboerhuset ved enghave plads. Der hvor Bafo har holdt mange fester, og det var faktisk i forbindelse med sådan en fest, at der først blev opført en sambarevy. Sambasuppen – 95 Sambasoapen – 96 Sambasumpen, frit inspireret af den brasilianske serie der hed “plantageejerens datter” på en million afsnit. Lidt i stil med “Glamour”. Den sidste scene var synkroniseret til tysk.

Det var Irene der startede hele projektet, og bestod det første år mest af cascata og mariposa-folk, samt enkelte få fra andre grupper. Der blev bl.a. taget tykt pis på Frederikberg Karnevalgruppes drenge.

De kommende to år blev det afholdt i klimaks, i den gamle bilforhandler showroom eller hvad fanden det egentlig var. Der hvor vi holdte klimaksfester en gang om måneden. Vi var flere om at skrive revyerne og musikken, udelukkende for at opføre det denne ene gang.

Det var et kæmpe arbejde, og vi havde ikke en krone. Tror først det var den sidste revy hvor vi fik et lyd udstyr der gjorde at vi kunne høres ordentligt på scenen. Ren skolekomedie. Kan huske at vi det sidste år fik Irene og jeg vores mor til at lave mad til os alle sammen hver dag, for 100 kr. i alt pr. aften. Der var meget linsesuppe og hjemmebagte flutes. Utroligt hun egentlig gad…

Alle tre findes på VHS video i en lidt ringe kvalitet for at sige det mildt, men de er sjove. Det er jo selvfølgelig meget internt, og med en masse af datidens humor, grupperne imellem, og så holdte vi en kæmpe fest bag efter, scorede hinanden, lavede en masse børn eller faldt i søvn på en sofa i bag lokalet.

Jeg har faktisk nogle papirsbilleder fra en baglokalefest efter nr.2 sambarevy. Tror det var der det endte med vi alle blev og sov på gulvet. Vi blev pisse syge bag efter, men så fik vi da ryddet lokalet op med et stærkt fremmøde dagen efter.

Ikke destomindre, har Irene nok haft en ide med at starte en revy op, der derefter udviklede sig til en treårig lille tradition, men det gav i hvertfald også et billede af hvor mange der engagerede sig og identificerede sig med hele sambamiljøet, når så mange mennesker, ganske frivilligt og på tværs af de forskellige grupper, brugte så meget tid på at få en revy op at stå, udelukkende for en enkel aften.

Samba Revyen 1996. Sofie Irene Christoffer Lotte. Tak til Hans Von Stricker