Københavns Karnevals Historie

Gaden er scene og du er gøgleren

Karnevallet blev første gang afholdt i 1982 med temaet “Gaden er scene og du er gøgleren” Det startede på initiativ af englænderen Trevor Davis under navnet Pinsekarneval og af foreningen Karneval i Maj (KIM).

Festen er inspireret af den Brasilien samba, som udøves i forbindelse med den brasilianske fastelavn, men fejres ikke på fastelavnstidspunktet.

Karnevallet 1982 – 2008
Karneval i Maj blev startet af den herboende engelske kunstmaler John Little i 1981. Han havde oplevet karnevallet i Vestindien og var imponeret af den livsglæde og fantasi, det var udtryk for. I Danmark fik John startet Karneval i Maj, (KIM) som gruppen hed, fik et lille kontor i Krystalgade for at rejse penge, lave PR og starte lokalgrupper, hvor der blev undervist i samba af Simba, en karnevallet førstedanser. PR-indsatsen var bl.a. små lokale optog, fx til fodboldkamp i Idrætsparken og rundt i gaderne samt en bearbejdelse af presse. Billedkunstneren Anni Hedvard lavede plakaten.

PR-gruppen de forventede 200.000 deltagere til karnevalet i pinsen 1982, og det stod i alle overskrifter. Da vejret var godt blev karnevallet en kæmpe succes. Bortset fra oprydningen, der kom til at koste byen en formue, bl.a. grundet de mange knuste flasker, der var blevet brugt til at slå rytmen med. Man havde ellers søgt at sikre økonomien ved at arrangere nattefester i Forum og i Arbejdernes Forsamlingsbygning, senere Arbejdermuseet, i Rømersgade. Karneval I Maj fik PH-prisen i 1982.

Året efter blev der indkøbt store mængder billige rytmeinstrumenter i Brasilien, hvortil inderkredsen i Karnevalskomiteen havde fået sponsoreret flybilletter for at hente inspiration, tage billeder, lave film og købe ind i samarbejde med bl.a. Magasin og det brasilianske luftfartselskab VARIG, der fløj de anseelige indkøb hjem ganske gratis.

Karneval 1982 Manifest

En del af karnevalsmagerne var på et kort besøg hos det caribiske karneval i Notting Hill i London. Her blev lavet aftaler med bl.a. steelpan bandet London All Stars. De blev et hit under karnevalet i 1983, hvor deres rullende float med steelpans blev skubbet rundt i gaderne af et begejstret publikum.

Desværre endte også karnevallet de følgende år med store underskud og gik efter nogle år neden om og hjem efter Karneval i 1993. Men allerede året efter i 1994 tog nye folk over og dannede Landsforeningen KIK (Karneval i København), der er en paraplyorganisation for sambaskoler, karnevalsgrupper, sceneorkestre, gøglertrupper og andre grupperinger og foreninger, der beskæftiger sig med folkekultur i Danmark.

Efter stiftelsen af KIK udviklede karnevalet sig til at være Danmarks største festival for verdensmusik. Over 100 orkestre, grupper og solister stiller hvert år op for at bidrage til festlighederne.

Arrangementet var gratis for alle, og der kan opleves musik fra en række forskellige scener i Fælledparken henover pinsen. Desuden byder pinselørdag stadig på det store traditionsrige optog der går gennem Strøget.

Karnevalet har i mange år været udfordret på økonomien. Eftersom der er tale om et gratis arrangement afhænger økonomien i meget høj grad af salget af øl og vand til publikum, samt bidrag fra fonde og sponsorer. I 2006 gik Morten Lindberg (Master Fatman) ind i arbejdet med karnevalet, da han blev protektor for arrangementet.

Landsforeningen Karneval i København havde imidlertid haft vanskeligt ved at få økonomien til at hænge sammen, hvorfor der i 2008 blev søgt etableret en akkordordning med foreningens kreditorer. Landsforeningen opgav herefter at arrangere Karneval i København 2008, men med hjælp fra Sambaskolen Bafo do Mundo og en nedsat arbejdsgruppe som blev etableret, bestående af medlemmer fra diverse lokalgrupper har derefter arrangeret Karnevalet siden.

En underlig fisk

“Karneval I København – En underlig fisk”.

Sådan stod der at læse på foreningens pressemeddelelse i forbindelse med Københavns Karneval i pinsen 1997. En underlig fisk – det er vi jo nok. Det har altid været svært for omgivelserne at artsbestemme foreningen og få den til at bide på krogen!

Er det en sambasild, en trommefisk eller slet og ret en mangearmet blæksprutte? En død sild er Karneval I København under ingen omstændigheder! Karnevalet i København startede i 1982 på initiativ af en gruppe engagerede og festlige mennesker, som mente, at København havde brug for sin helt egen folkelige begivenhed. Karnevalet var inspireret af det latinamerikanske karneval, tilsat et stænk Goa. Ideen ramte 1980ernes tidsånd med et brag og københavnerne valfartede spontant ud på gader og stræder for at være med i festlighederne. Efter et par år i en sådan grad, at arrangørerne havde svært ved at tøjle de praktiske omstændigheder omkring.

De fleste kender herefter historien: Flere hundrede tusinde deltagere efterlod tonsvis af affald og glasskår og byen lugtede længe efter umiskendeligt af gylletank fra hver en port og plads. Men sjovt var det i de første år. Det er vi mange, der endnu husker. Nye folk kom til og et nyt koncept for et karneval i København opstod så småt. 1990erne krævede nye anderledes ideer og tanker. Belært af erfaringerne fra 1980erne valgte foreningen, at arrangementet i dets nye form og indhold skulle startes forsigtigt op.

Fra 1993 og til i dag er karnevalet gradvist blevet genopbygget med et blandet indhold af gode gamle og holdbare succeser – som for eksempel børnekarnevalet – kombineret med mange nye tiltag. Verdensmusikken, gøglerne, techno og middelaldermarked og de mange aktiverende workshops har fået en central plads i det nye karneval. Det er i høj grad blevet en multikulturel begivenhed.

De, som tror at det københavnske karneval er og skal være en kopi af det latinamerikanske, er imidlertid gået forkert i byen. Karnevalet i København har hentet inspiration mange steder, men er i bund og grund typisk dansk i sit udtryk.

Af Kristian Gylling & Henrik Billing 1997


En anden måde at manifestere sig på

‟Et karneval er et universalbegreb, rigtig brasiliansk‟ samba eller ej.”

”Hvad var der galt? Jeg har boet i Christiania i mange år og det har været min personlige løsning som et fristed for nærkontakt. I depressionen fik jeg den idé at når man nu ikke kan udvide Christiania til hele landet, så kunne man i stedet nedbryde de fremmedgørende barrierer ved at skabe et anderledes landskab i folks hoveder. Heraf kom ideen til karnevallet.” (Information d.29.5.1982)

Det skulle være et karneval fordi karneval ifølge John Little udgør et alternativ til det eksisterende samfund. I et andet interview i avisen København svarer han på spørgsmålet om hvordan ideen til at lave karneval opstod: ”Jeg er den eneste af os her, der har været med til at starte karnevallet. Min baggrund var, at jeg nær var ved at blive udvist, fordi jeg havde fået en dom for at lave gadeteater under kampen for Byggeren. Jeg gik så længe og tænkte på, at der måtte være en anden måde at manifestere sig på. – og senere var jeg til karneval i London og oplevede at klasse- og raceforskelle krydsede hinanden, at politiet i deres uniformer dansede calypso. Så gik jeg i gang med at få initiativgruppen på benene.” (København nr. 126, 27.5.-2.6.1982)

  • 102

  • 101

  • 100

  • 99

  • 98

  • 97

  • 96

  • 95

  • 94

  • 93

  • 92

  • 91

  • 90

  • 89

  • 88

  • 87

  • 86

  • 85

  • 84

  • 83

  • 82

  • 81

  • 80

  • 79

  • 78

  • 77

  • 76

  • 75

  • 74

  • 73

  • 72

  • 71

  • 70

  • 69

  • 68

  • 67

  • 66

  • 65

  • 64

  • 63

  • 62

  • 61

  • 60

  • 59

  • 58

  • 57

  • 56

  • 55

  • 54

  • 53

  • 52

  • 51

  • 50

  • 49

  • 48

  • 47

  • 46

  • 45

  • 44

  • 43

  • 42

  • 41

  • 40

  • 39

  • 38

  • 37

  • 36

  • 35

  • 34

  • 33

  • 32

  • 31

  • 30

  • 29

  • 28

  • 27

  • 26

  • 25

  • 24

  • 23

  • 22

  • 21

  • 20

  • 19

  • 18

  • 17

  • 16

  • 15

  • 14

  • 13

  • 12

  • 11

  • 10

  • 09

  • 08

  • 07

  • 06

  • 05

  • 04

  • 03

  • 02

  • 01

Historisk oversigt

Købehavns Karneval fra 1982 og frem til i dag

1982

Første møde i dec. 1981 over 200 000 deltagere. Indre by blev afspærret område, også kaldet ”middelalderbyen” (Købmagergade, Kl. Strand og Nørregade). Der var otte bydelsværksteder: Valby, Amager, Vesterbro, Nørrebro, Nordvest, Østerbro, Frederiksberg og Indre by. Underskud på omkring 50 000 kr.

1983

Borgerrepræsentationen femdoblede sit tilskud. Stadig underskud.

1984

600 000 mennesker deltager på karnevallets første dag. John Østergaard bliver på generalforsamlingen d. 4. januar valgt som ny formand.

1985

En del hærværk. Brandvæsnet kan ikke komme frem på grund af menneskemasserne. 50 bliver arresteret. Underskud: ca. 500 000. Bestyrelsen går af, og der indgives anmeldelse for bedrageri mod den tidligere kasserer. John Little træder ud af gruppen.

1986

1987

1988

1989

1990

Gadefejerne strejker. Trods et deltagerantal på ca. 400.000 er kun 2.000 udklædte. Bestyrelsen afsættes efter karnevallet. Ny formand: Karina Kruuse

1991

Afgrænset til Christiansborg Slotsplads.

1992

Karnevalsbrand i Christiansborg Slotskirke, da en 35-årig forretningsmand affyrer nødraketter som fyrværkeri, sætter ild på Slotskirken og forvolder skader for 80-100 millioner kroner.

1993

1994

Foreningen Karneval i Maj går konkurs, karnevallet foregår i H.C. Ørstedsparken, kun med et lille optog fra Vor Frue kirke, derefter fest, hvor kun sambagrupperne deltog. Politiet kalder karnevallet for det fredeligste nogensinde.

1995

Op til karnevallet skifter foreningen navn til Karneval i København (KiK) og holder møde med initiativtagerne fra 1982, som mener, at karnevallet er blevet for borgerligt. Man kan ikke enes, og resultatet bliver to konkurrerende ansøgninger om at holde karneval: Karnevalsforeningen af 82 med John Little i spidsen og KiK. Karnevalsforeningen af 82 opgiver det alternative karneval en måned før pinse pga. økonomiske problemer, og deres arrangementer indlemmes i foreningen Karneval i Københavns program. Karnevallet blev afholdt for første gang midt i Fælledparken (tæt ved Pavillonen), men druknede i regn. Man forsøgte at inddrage andre stilarter end samba ved at lavet et ”teckno” telt som skulle køres af unge arbejdsløse som et led i ordningen ”ungdomsgarantien”.

1996

Karnevallet holdes i Fælledparken efter et næsten 6 timers langt optog fra Christiansborg Slotsplads.

1997

1998

Firsernes ølfest er forbi. Karneval i København slipper af med sit flossede ry og bliver familiefest med et budget på knap 650.000 kr.

1999

2000

2001

2002

2003

Karnevallet afholdes i Fælledparken for sjette år i træk. Mindst 80 verdensmusikgrupper optræder gratis.

2004

2005

Mere end 100 000 til karnevallet, 300 frivillige, budget på 1,5 millioner kr.

2006

25-års jubilæum. Master Fatman er blevet protektor for karnevallet og var dommer ved paraden om lørdagen sammen med bl.a. Britt Bendixen

2007

2008

Karneval 2008, er nærved ikke blevet afholdt. Foreningen KiK trak sig ud af arrangementet fem uger før pinsen. En af de store Sambaskoler, Bafo do Mundo, overtog dog arrangementet i sidste øjeblik så det alligevel lykkedes.

2009

2010

2011

2012

2013

Bliver afhold ved den på det tidspunkt den tomme byggegrund ved DR byen for koncerthuset.

2014

Bliver afholdt d. 7-8 Juni i DGI byen

2015

Bliver afholdt på Christiansborg slotsplads

2016

Karnevallet rykker tilbage til fælledparken. For første gang i mange år for alle Sambaskolerne sit eget Karnevalshus på det gamle grønttorv i Valby

2017

Kontakt Karneval.dk hvis du gerne vil bidrage med indhold til denne side

1 Comment

  1. Det var ikke 200.000 men 60.000 ifølge John L. I et radio program for mange år siden. (P1) det hvad også hvad der blev skrevet i aviserne efter karnevalet.

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

clear formPost comment