Fastelavnslege

…og dén der først får spist sin bolle har vundet…

Slå katten af tønden

Er du nogensinde blevet Kattekonge eller Kattedronning?

Du har i hvert fald prøvet at slå katten af tønden! I gamle dage var der en levende kat inde i tønden, og det gjaldt om at befri den ved at slå tønden i stykker. Heldigvis bruger vi ikke længere en levende kat, men frugt og slik som fyld i tønden.

Nogle steder i Danmark foregik tøndeslagningen til hest eller med bind for øjnene. Ligesom i dag var det en stor ære at blive kronet som kattekonge eller kattedronning

Fastelavnsriset

At rise din mor og far op om morgenen med et fastelavnsris fyldt med slik og pynt.

Fastelavnsriset er en gammel tradition. I rigtig gamle dage risede man kvinder og unge piger om foråret med nyudsprugne grene i håb om frugtbarhed.

Senere blev det en skik, at de, som stod først op til fastelavn og risede de andre op, skulle belønnes med fastelavnsboller af de personer, de havde riset op. Fastelavnsriset blev bundet af pile- eller birkekviste og pyntet med papirspynt i mange farver.

Slå potte itu

Her skal du placere en lerpotte på jorden, og så skal du have bind for øjnene og en stok i hånden. Dem du leger med skal snurre dig rundt et par gange og stille dig foran lerpotten. Nu gælder det om at slå lerpotten itu med stokken! Du må slå tre gange, og rammer du ikke, får den næste lov at prøve.

Sæt halen på æslet

Et æsel er malet på en plade. Men hov – det mangler jo sin hale! Du får bind for øjnene og halen i hånden, og så skal du forsøge at sætte halen fast det rigtige sted på æslet.

Bide til bolle

Bide til bolle er en nordisk fastelavnsleg. Boller hænges på en snor og placeres så højt, at deltagerne lige akkurat ikke kan nå dem og derfor bliver nødt til at hoppe for at nå dem med munden. Hænderne holdes på ryggen imens, og dén der først får spist sin bolle har vundet. Nogle gange gør man det endnu sværere ved at give deltagerne bind for øjnene.

Sækkeløb

Denne leg kender du måske allerede. I gamle dage legede man den tit til fastelavn. Alle deltagerne skal have begge ben nede en en sæk og stå på en lige linje. Når start-parat-hop lyder skal alle hoppe af sted for at komme først ned til mållinjen. Det sker tit, at man falder undervejs. Det gør ikke noget, så skal man bare op og hoppe videre.

Ring-ridning

Tidligere var det en meget brugt fastelavnsleg.

Den bliver stadigvæk brugt enkelte steder i Danmark. Deltagerne skal ride på en hest og have en stang i hånden. Med stangen skal de fange en lille ring, som er hængt op i en form for galge, og den, som først har taget ringen tre gange, har vundet. Det er svært, men meget sjovt.

Man kan også lege ring-ridning, hvor alle cykler i stedet for at ride. Det er også skægt.

Samle æg ind & løbe høvævel

Man ser ikke længere denne leg, selvom den er rigtig sjov. Det er en leg, hvor piger og drenge kæmper mod hinanden. Pigerne skal samle æg ind, mens drengene løber høvævle, dvs. de skal vikle et langt reb rundt om en stang. Den som bliver først færdig har vundet. I gamle dage var drengenes reb så langt, at det kunne nå rundt om en høstak 4-5 gange. Det var derfor det blev kaldt høvævel, for en høvævel er et længdemål, der svarer til 4-5 gange rundt om en høstak.


Alverdens lege

Piñata-fest
Det er en fest, man holder i Latinamerika, og det minder om at slå katten af tønden. Piñata er en figur af papmaché, fx en fugl eller en blomst. Før legen begynder, fyldes piñata med slik og legetøj og den hænges op i et træ.

Der kan være 6-10 deltagere. En efter en får de bind for øjnene, snurres rundt tre gange og bringes hen i nærheden af piñata. Med en stav forsøger de at ramme piñata, så den går i stykker og slik og legetøj falder ud. Piñata går ikke i stykker ved første slag. Der må slås til den mange gange. Når den endelig går i stykker, tager børnene bindet fra øjnene og skynder sig at samle så meget legetøj og slik op, som de kan.

Mølle drej rundt
Det er en sjov iransk leg. Børnene holder hinanden i hånden. De står i en rundkreds og danner en mølle. Et barn står i midten, mens de andre børn drejer stille rundt som vinger på en mølle. Barnet i midten bestemmer hvad der skal ske, fx om møllen skal dreje hurtigt eller langsomt, om den skal sætte sig ned, gå museskridt eller andet. Man skiftes til at stå i midten.

Perinitza
Perinitza er en rumænsk folkedans. Deltagerne danner en rundkreds. Drenge og piger står skiftevis: dreng, pige, dreng, pige. En dreng stiller sig ind i midten af rundkredsen og svinger med et tørklæde. Efter nogle minutters dans udvælger han en pige ved at lægge tørklædet rundt om hendes skulder og inviterer hende ind i midten for at danse. De danser lidt. Drengen kysser pigen, hvorefter han går tilbage i rundkredsen.

Pigen, der nu er inde i midten, forsætter dansen, svinger med tørklædet og vælger en ny dreng ud. Hun lægger tørklædet om hans skuldre, inviterer ham ind i cirklen, danser, kysser og lader ham stå inde i midten, mens hun selv går tilbage i kredsen. Dansen stopper, når alle deltagerne har prøvet at været inde i midten mindst én gang.