Aquarela showgruppe

Aquarela’s hjemmeside Aquarela’s Facebookside

Aquarela er én af de førende danseskoler og showgrupper i København inden for latinamerikansk dans. Vi er professionelle, og vi elsker, det vi laver!

Vores undervisning og show har først og fremmest rødder i den brasilianske dansetradition med stilarter som samba, samba-reggae og afrobrasiliansk dans. Dernæst underviser vi også i salsa, og vi supplerer nu og da de latinamerikanske danse med elementer af moderne dans og street. Undervisningen er både for børn og voksne.

Aquarela til Københavns karneval
Alle timerne i øvelokalet og sliddet for at få grundtrin og koreografier til at sidde lige i skabet bliver for alvor belønnet, når vi i pinsen indtager det årlige karneval i København. Her viser vi vores arbejde frem for et meget stort og entusiastisk publikum på byens største scene for latinamerikansk dansekultur. Aquarelas karneval er både for børn og voksne, og udover dansen dyrker vi naturligvis det sociale samvær gennem tre festlige dage i Fælledparken.

Aquarela’s 10 års jubilæum
I 2012 fejrede Aquarela 10 års jubilæum. I 2002 startede vi skolens første hold med fem elever. I dag underviser vi mere end 20 børn og 30 voksne elever fordelt på fem forskellige hold. Det er et resultat, som gør os utroligt glade og stolte. Vi bringer en kæmpe stor tak til alle elever, gæstelærere, venner, forældre og pårørende, der igennem tiden har bidraget til at gøre Aquarela til en succes!.